Når du anvender BlivStærk.Nu vil du opleve, at der i tekster og videoer bliver opfordret til at øve og derefter træne.

Som mennesker er vi alle forskellige, og vi lærer på forskellig vis. Men når vi tager fat om den første og bedste kettlebell uden at have forståelse for, hvordan en øvelse skal udføres, så er der en ganske høj risiko for, at man kommer til skade. Lidt ligesom, hvis man uden at have taget køretimer bare sætter sig ind i en stor bil og træder på speederen. Det ender galt.

Hvad du gør er én ting. Hvordan du gør det er alt afgørende.

Man kan med kettlebell træning sige, at alle repetitioner er øvelse af en teknik eller et element heri. Hver repetition kræver nemlig opmærksomhed.

Så når du skal i gang med en øvelse, så er det vigtigt, at du giver dig tid til at lære den og alle dens elementer. Dette kræver at du øver:

Heri kan du lave korrektioner, så du kommer så tæt på en perfekt øvelse, som muligt. Herefter kan du

Man kan kort sagt (og lidt forenklet) inddele “øvelse” og “træning” i hvad der sker med hjernen og nervesystemet (øve) og det, der sker i musklerne, leddene og knoglerne (træne).

Målet er, at man – selvom det er hård træning – øver sig gennem hver repetition; holder fokus på alle øvelsens elementer og kan erkende, når man taber formen i udførelsen og ikke længere “overholder” de regler, der er sat op for den enkelte øvelse.

Selvom alle andre gør det forkert bliver det ikke korrekt. Kun når det gøres korrekt er det korrekt.